Valg til bestyrelse og udvalg


Velkommen til Beta versionen af Beagle Klubbens kommende Valgsystem.

Klubbens bestyrelse har besluttet, at der fremover skal anvendes elektronisk afstemning - i forbindelse med valg til såvel bestyrelsen, som til klubbens udvalg.

Der har været nedsat et udvalg - bestående af revision, webteam og bestyrelsen - som har set på krav til sikkerheden i et sådant elektronisk afstemningssystem. Og her har der primært været fokus på følgende:
  • Der skal være tilstrækkelig sikkerhed for, at det kun vil være aktive medlemmer der vil kunne afgive sin stemme.
  • Der skal være tilstrækkelig sikker for, at et medlem kun kan afgive sin stemme én gang - dog således, at husstandsmedlemmer kan afgive 2 stemmer.
  • Det skal sikres, at medlemmerne afgiver deres stemme 100% anonymt.
  • Der skal være tilstrækkelig sikkerhed for, at data via en stærk kryptering - opbevares på en sådan måde, at det kun vil være klubbens valgte revisorer, som vil have adgang til dem.
  • Der skal være tilstrækkelig sikkerhed for, at der ikke i ond fortsæt vil kunne ske misbrug af systemet.
Udvalget har gennemgået og aftestet den beta version af systemet, som webteamet har udviklet. Og har fundet, at systemet lever fuldt op til ovenstående sikkerhedskriterier - og anbefaler bestyrelsen, at tage systemet i brug.

Bestyrelsen har fået systemet demonstreret - og har bedt udvalget om at iværksætte et "Testvalg", således det endelige system kan anvendes i forbindelse med valg til bestyrelsen i 2012.

Udvalget er derfor i øjeblikket ved at planlægge et sådant "Testvalg", som vil blive lavet som et rigtigt valg - hvor alle medlemmer vil kunne afgive sin stemme på fiktive kandidater. Dette prøvevalg vil blive afholdt i løbet af November 2011. Således evt. fejl eller uhensigtsmæssigheder vil kunne blive rettet i god tid inden næste valg til bestyrelsen.